ANNONCE

Pludselig stod flammerne ud af vinduet

1. februar 2021 10:40 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Der opstod brand på en af fordelingsgangene i villa i Grenå

En eltavle var skyld i, at man tydeligt kunne se flammer gennem et villavindue på Djursgade i Grenå lidt over midnat natten til mandag.

Politiet modtog anmeldelsen om ildebranden klokken 00.14, oplyser Østjyllands Politi.

–  Villaen består af flere lejligheder, og det var på en af fordelingsgangene, at der gik ild i eltavlen. Ikke i en af lejlighederne, fortæller politiets pressemedarbejder Janni Lundager.

– Der var ingen tilskadekomne. Og da politiet ankom, var brandvæsnet allerede i fuld gang med at slukke branden og havde godt styr på den.

Branden nåede hverken at sprede sig eller forvolde stor skade i villaen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu