ANNONCE

Pludselig var villavej fyldt med politi

23. juni 2020 12:26 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

I det mindste blev indbrudsforsøget stoppet.

Et indbrudsforsøg på villavejen Vamdrupvej i Rødovre ledte til, hvad der lignede en stor politiaktion. Indbrudstyven slap væk, men selve indbruddet blev ved forsøget, beretter Københavns Vestegns Politi.

– Vi havde tilfældigvis en del patruljer i nærheden, der kørte til stedet, siger vagtchef Morten Steen til Newsbreak.dk.

På billeder fra stedet ses flere patruljevogne samt en indsatsledervogn på Vamdrupvej, og den slags giver ofte antydning af en større politiopgave, men der har altså ifølge Steen blot været tale om et forsøg på at fange en indbrudstyv på fersk gerning.

– Det lykkedes ikke, siger han og påpeger, at politiet har forladt stedet igen.

Vamdrupvej ligger tæt på flere store indfaldsveje, og det har tyven udnyttet, da det gik op for vedkommende, at han eller hun var blevet opdaget. I bil skyndte personen sig nemlig væk.

– Muligvis har der været en kort eftersættelse, men tyven nåede altså at slippe væk, siger vagtchefen tirsdag middag.

Tyven forsvandt i retning mod København.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu