ANNONCE

Pludseligt dødsfald: Det norske kongehus ramt af stor sorg

9. marts 2021 12:26 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Erling Sven Lorentzen, svoger til kong Harald af Norge, er død efter kort tids sygdom

Pludseligt dødsfald: Det norske kongehus ramt af stor sorg
Erling Sven Lorentzen der var gift med kong Harald af Norges ældste søster , prinsesse Ragnhold er død . Foto: Det kongelige hoff Sven Gj. Gjeruldsen / Scanpix

Erling Sven Lorentzen, der var gift med kong Haralds ældste søster, prinsesse Rangnhild, er stille sovet ind. Han døde klokken 01.30 den 9. marts efter kort tids sygdom 98 år gammel.  Det meddeler det norske kongehus.

“Det er med stor sorg, vi har modtaget det triste budskab, at Erling Sven Lorentzen er sovet ind. Vores tanker går til hans nærmeste, som har mistet en god far, svigerfar, bedstefar og oldefar”, skriver kong Harald i en pressemeddelelse på vegne af kongefamilien.

Aktiv modstandsmand

Erling Sven Lorentzen blev født 28. januar 1923 i Oslo. Han blev uddannet fra Harvard Business School og var gennem det meste af sit liv en succesfuld forretningsmand med base i Rio de Janeiro i Brasilien. 

Han var aktiv i den norske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig og blev efterfølgende ansat som livvagt i kongehuset.

Det var her han mødte kong Haralds ældste søster, prinsesse Ragnhild, som han var gift med fra 1953 og indtil hun gik bort den 16. september 2012.

Sammen fik de børnene Ingeborg, Haakon og Ragnhild.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu