Pokemon-spiller ser røveri og bliver dræbt

22. oktober 2019 22:47 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet er på sagen.

Pokemon-spiller ser røveri og bliver dræbt
Parret opdagede angiveligt røveriet, mens de spillede Pokemon Go. Foto: Kim Kyung-Hoon/Scanpix.

En 21-årig kvinde blev skudt og dræbt, fordi hun ved et tilfælde blev vidne til et røveri, mens hun spillede Pokemon Go. Det skriver ABC News.

Ifølge ABC News blev kvinden, Cayla Campos, dræbt sent fredag aften. Det skete, mens hun med sin kæreste kørte en tur i Albuquerque i New Mexico.

Artiklen fortsætter under videoen


Parret havde for vane at kørte forbi en park i nærheden af deres hjem, fordi Cayla var aktiv Pokemon Go-spiller, og fordi parken er et godt sted at spille spillet i.

Det gik galt fredag aften, fordi parret på deres køretur pludselig kunne se et røveri. To bevæbnede personer var midt i et røveri ved en anden bil, og da de så Cayla og kærestens bil, åbnede de ild.

Sagen efterforskes

Cayla blev ramt af skud, og bilen kørte galt. Den unge kvinde døde af sine kvæstelser, og nu prøver politiet at finde de personer, der dræbte hende.

ABC News har talt med en af Caylas nære venner, Cody Bell, der fortæller, at drabet har rystet lokalsamfundet.

– Hun var et fantastisk menneske, hun var sød og omsorgsful, siger Cody Bell.

Kody Love, der ligesom Cayla er aktiv Pokemon Go-spiller, har til en anden TV-station fortalt, at  drabet sætter tanker igang hos spillere.

Pokemon Go spilles ved, at man bevæger sig ud i verden for at fange digitale monstre, indsamle tilbehør til spillet og møde andre spillere

– Det her får mig klart til at tænke over, hvor og hvornår jeg skal spille, siger Kody Love, ifølge ABC News, til TV-stationen KOAT.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu