ANNONCE

Politi åbner sag mod Ståle

7. december 2020 17:17 | Af: Ritzau Fokus

Politiet vil undersøge, om der grundlag for eventuelt at tildele den nyslåede norske landstræner en bøde.

Politi åbner sag mod Ståle
Ståle Solbakken blev for nylig ansat som norsk landstræner. (Arkivfoto) - Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

Det norske politi går nu ind i sagen om Ståle Solbakkens brud på de norske karantæneregler i forbindelse med coronapandemien.

Politiet har således indledt en sag mod den tidligere FC København-manager og nuværende norske landstræner.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Har indrømmet fejlen

Solbakken har indrømmet, at han ikke har overholdt de norske regler om ti dages indrejsekarantæne efter ankomst fra Danmark 28. november, efter hvad han selv til den norske avis VG kalder en “optællingsfejl”.

Brud på karantæne- og isolationspligt kan straffes med en bøde på 20.000 norske kroner eller fængselsstraf.

– Vi undersøger, om der er grundlag for at gå videre med sagen og eventuelt tildele ham en bøde, siger politiadvokat i Innlandet politidistrikt Tom Gjestvang til NTB.

– Hvis man læser både VG og Dagbladet, er det ret tydeligt, hvad der er sket, og han indrømmer det, så vi vil nu tage stilling til, om det bliver nødvendigt at afhøre ham.

Tom Gjestvang regner med, at der vil blive truffet en afgørelse i sagen inden for to dage.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu