Politi: Afviser ikke folk kan være brændt inde

7. juli 2019 14:42 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den voldsomme brand har fået politiet til at advare borgere mod røgen.

Del:

Midt- og Vestsjællands Politi har sammen med Østsjællands Beredskab det meste af dagen været igang med at slukke en omfattende brand i Greve.

– Der har været brand derude, men vi kender ikke brandårsagen derude. De er godt og vel igang med efterslukningen nu, lyder meldingen fra vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Arne Aabech til Newsbreak.dk.

Den omfattende brand har blandt andet betydet, at Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab har sendt en mand ud, mens Beredskabsstyrelsen i hovedstaden har sendt fire brandfolk, samt en HazMat-vogn, der måler røggasser, oplyser Lars Høg Schou, der er operativ chef i Beredskabsstyrelsen på Twitter.

– Vi ved ikke, om der er nogle, der er indebrændt i bygningen, fordi vi ikke kan komme ind, forklarer Arne Aabech til Newsbreak.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi har spærret området af, mens der vil blive foretaget yderligere efterforskning af branden, når det er muligt at komme ind i bygningen – eller resterne af den.

Voldsomt flammehav

Tidligere på dagen kunne tydeligt ses på afstand, mens der udvikles en kraftig røg, der kunne ses på afstand.

Og da Newsbreak.dk kontaktede Østsjællands Beredskab, der var beskeden klar.

– I må ringe igen senere med spørgsmål, vi har travlt med branden, lød den korte melding fra vagtcentralen.

På Twitter oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at der er brand i en bygning på Kildebrøndevej i Greve.

Samtidig forklarede politiet, at røgen driver ind over Greve by.

– Folk opfordres til at holde sig ude af røgfanen og holde døre og vinduer lukkede, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Der er endnu ingen oplysninger om brandårsag eller tilskadekomne, skriver politiet videre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu