Politi: Bilist gemmer sig efter vild ulykke på motorvej

23. maj 2018 11:21 | Af: Newsbreak.dk

Politiet frygter ikke længere for flugtbilists tilstand.

Video: Local Eyes
Del:

Syd- og Sønderjyllands Politi frygter ikke længere, at en tysk flugtbilist flakker kvæstet rundt efter mystisk bil-ulykke natten til onsdag på motorvej E45 mellem afkørsel 69 Haderslev S og afkørsel 70 Aabenraa N.motorvej natten til onsdag. Det fortæller TV SYD.

Politiet fik en anmeldelse om ulykken klokken 02.58. Meldingen gik på en væltet bil på motorvejen.

Klik her og se flere videoer fra Local Eyes

I forbindelse med en anden af nattens opgaver havde politiet tilkaldt en hundefører til Aabenraa. Da han var på vej til Aabenraa, var han lige ved at køre ind i den fuldstændigt mørklagte tyske indregistrerede bil, som lå i første vognbane på motorvejen.

Motorvejen var spærret frem til klokken 06.45 i morges, mens politiet ledte efter føreren af ulykkesbilen. Man frygtede, at bilens fører lå slynget ind på marken eller flakkede rundt i chokeret tilstand.

– Vi har nu fået kontakt til ulykkesbilens ejer, der bor et godt stykke nede i Tyskland. Han fortæller, at han har lånt bilen ud til en kammerat, der har viderelånt bilen til endnu en kammerat – alle tyskere. Den historie sammenholdt med, at tændingsnøglen er fjernet fra ulykkesbilen, får os til at vurdere, at ulykkesbilens fører har taget flugten uden større kvæstelser. Han er stadig som sunket i jorden, og vi tror, at han skjuler sig med vilje på grund af dårlig samvittighed., siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær, til TV SYD.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu