ANNONCE

Politi efterforsker: Person fundet død

28. marts 2020 10:34 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En person er lørdag morgen fundet død i en lejlighed. Politiet undersøger det som mistænkeligt.

Politi efterforsker: Person fundet død
En person er fundet død i en lejlighed lørdag morgen. Politiet efterforsker det som mistænkeligt. Arkivfoto: Scanpix

Københavns Vestegns Politi er lørdag morgen til stede i en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg, hvor en person er blevet fundet død. Det efterforskes som mistænkeligt, skriver politikredsen på Twitter.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Vagtchef Lars Guldborg fortæller til Newsbreak.dk, at undersøgelser er i gang i skrivende stund.

– Vi er der lige nu, men derudover får du ikke mere ud af mig, siger han ved 10-tiden.

Et mistænkeligt dødsfald er en betegnelse, der bruges om dødsfald, der ikke umiddelbart har en logisk forklaring. Det kan for eksempel være, hvis unge mennesker pludselig dør, uden der er en tydelig årsag.

Det betyder for eksempel, at kriminalteknikere bliver sendt til stedet for at undersøge og indsamle eventuelle spor. En efterforskning af et mistænkeligt dødsfald foregår som, hvis det var et drab.

På den måde er politiet sikre på at have vigtige spor, hvis det viser sig, at den afdøde har været udsat for en forbrydelse.

For nuværende er det uvist, hvad der er sket i lejligheden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu