ANNONCE

Knivbevæbnet mand gik amok: Lejligheder raseret

24. januar 2020 04:56 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En 24-årig mand, som mistænkes for hærværk i Sønderborg, er blevet anholdt hos et familiemedlem.

Knivbevæbnet mand gik amok: Lejligheder raseret
Manden kørte formentlig i en hvid Hyundai i10. Årgang og andre detaljer er ukendte. Fotoet her er et genrefoto. Foto: Corvettec6r/Wikimedia Commons.

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en mand, som er mistænkt for groft hærværk i Sønderborg og på Sydals, hvor to lejligheder er blevet raseret.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det oplyser politiet på Twitter natten til fredag.

– Han blev truffet hos et familiemedlem, og alt er forløbet roligt, skriver vagtchefen.

Torsdag aften oplyste politiet ligeledes i et tweet, at det ledte efter en mand i en hvid Hyundai.

Samtidig rådede politiet borgere til ikke at tage kontakt med manden, fordi han kunne være bevæbnet med en kniv.

Politiet har i forvejen kendskab til den mistænkte, som er 24 år.

– Det, der er mest bekymrende for os, er hans mentale tilstand. Han er formentlig noget uligevægtig og ud fra vores kendskab til ham, så plejer han at meget ofte at være bevæbnet med kniv.

– Det er lidt en dårlig cocktail. Derfor har vi valgt at melde det ud til offentligheden, sagde vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt.

To tilfælde af groft hærværk

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet modtog politiet klokken 20.24 anmeldelsen om uorden på Øster Byvej på Sydals.

– Det var meget uklart, hvad der var sket, men da vi nåede frem, kunne vi se, at lejligheden var totalt raseret, sagde Erik Lindholdt tidligere til Newsbreak.dk.

Manden var væk, da politiet kom frem, men skaderne på lejligheden var så store, at politiet vurderer, at der er tale om groft hærværk.

Kort tid efter indløb der endnu en anmeldelse til politiet, denne gang igen fra Kløvermarken i Sønderborg.

En patrulje kørte til stedet, og man kunne konstatere, at der var udøvet store skader på boligen.

Politiet oplyser, at det kan give flere års fængsel, hvis man bliver dømt for så groft et hærværk som det, betjentene blev mødt af i de to boliger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu