ANNONCE

Politi med trukne våben til husspektakler

4. april 2020 09:10 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet var massivt til stede. Med trukne våben.

Et større politiopbud var fredag aften til stede med trukne våben i Årslev vest for Aarhus.

Det bekræfter Østjyllands Politi.

Artiklen fortsætter under videoen

Østjyllands Politi modtog fredag klokken 20.46 en anmeldelse om husspektakler.

– Vi var bekymret for, om nogen ville komme til skade, siger Flemming Lau, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Derfor rykkede politiet ud med ‘det koncept’, der bliver iværksat i sådanne situationer.

Det betød altså masser af betjente – med trukne våben.

Klokken 23.30 blev en person så anholdt. Det foregik ifølge vagtchefen helt udramatisk.

– Personen bliver sagsbehandlet i øjeblikket, fortæller Lau.

Da episoden udspillede sig ‘inden for familiens rammer’ vil politiet – af respekt over for de involverede – ikke komme med yderligere kommentarer.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu