ANNONCE

Politi melder ud om død mand

31. oktober 2020 18:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Politiet mener, at manden har ligget længe og har en formodning om, hvem det er

Politi melder ud om død mand
Det var her i et naturområde ved Videbæk i Midt- og Vestjylland, den døde mand blev fundet. Foto: Pressefotos.dk.

Det er formentlig en 33-årig mand fra Polen, der lørdag eftermiddag klokken 15.55 blev fundet død af en borger i en gammel brunkulsgrav ved Videbæk.

Det oplyser politiet på Twitter.

Den 33-årige polak forsvandt i netop dette område den 18. juli 2020.

Der venter nu et større arbejde med endelig identifikation før pårørende kan underrettes, skriver politiet.

Da Newsbreak.dk tidligere lørdag talte med vagtchef Jan Nørrum, Midt- og Vestjyllands Politi, var han knap så meddelsom. Han bekræftede dog at der var fundet en død mand.

– Vi har ikke endelig identificeret vedkommende, men han har ligget i vandet længe. Der er tale om en mand og vi har en formodning om, hvem det er, sagde Jan Nørrum og tilføjede:

– Der er ikke noget der tyder på, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med personens død.

Senere lørdag sendte Midt- og Vestjyllands Politi følgende tweet ud:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu