Politi og beredskab i unikt samarbejde

19. oktober 2019 22:14 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er altafgørende, at beredskab og politi arbejder sammen. Eksempler på det kan du se i galleriet og læse om her.

Under overskriften “koordination og samarbejde med politiet” fortæller Beredskab Øst på sin Facebook-side, hvordan man her arbejder sammen med Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi.

Det er de to politikredse, som Beredskab Øst dækkes af.

Som illustration har beredskabet lagt en række billeder ud af forskellige situationer, hvor samarbejde er krævet.

Dem kan du se i galleriet over artiklen. 

Artiklen fortsætter under videoen

Vi kan allerede nu love, det ikke er kedelige billeder. De giver samtidig et godt udtryk for, i hvilke – og meget forskellige – sammenhænge, der kræves netop samarbejde.

Den koordinerende ledelse på et skadested varetages af politiets indsatsleder, som i samarbejde med indsatslederne fra beredskab og sundhedsberedskab løser opgaverne. Det er forøvrigt noget, der trænes ofte.

Også i samspillet med politiet hjælpes på tværs.

“Vi synes, at god praksis er, når vi kan bistå med beredskabets kapaciteter i akutte eller mere specielle situationer”, skriver Beredskab Øst.

Forskellige opgaver

Det samarbejde kommer eksempelvis til udtryk, når politiet rekvirerer Beredskab Øst med afskærmningsmateriel ved hændelser, som ikke behøver omverdenens nysgerrige blikke eller lys til opsætning i forbindelse med undersøgelse på gerningssteder, som eksempelvis begge dele blev anvendt ved dobbeltdrabet i Herlev i juni 2019.

Derudover er Beredskab Øst rekvireret i forbindelse med afhentning af effekter i vandet.

“Det blev kombineret med træning af overfladereddere samt situationer, hvor politifolk og politihunde skulle sejles til forskellige lokaliteter”, står der på Facebook-siden.

Endelig  beredskabets droner med termisk udstyr noget, som politiet har og kan rekvirere. Det kan være i situationer, hvor der savnes en person, som skal findes og dørforceringsudstyret har været brugt i andre akutte situationer.

Du kan gå ind og like Beredskab Øst HER. Det er ikke kedeligt.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu