ANNONCE

Politi og Forsvaret leder efter Jane

24. februar 2021 11:58 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En stor eftersøgning efter savnede Jane Møller er onsdag i gang

En stor eftersøgning er onsdag i gang i et område ved Brabrandsøen ved Aarhus.

Målet er at finde 57-årige Jane Møller, der ikke er set siden 4. februar.

Det oplyser Jakob Christiansen, kommunikationskonsulent ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk:

– Vi er til stede sammen med Forsvaret med både, dykkere, betjente og vansøgningshunde, siger han.

Vandsøgningshunde er i folkemunde også kendt som lighunde. Deres kom for alvor til offentlighedens kendskab, da de bidrog til at finde liget af den svenske journalist Kim Wall.

Eftersøgningen foregår i et område, der før er blevet afsøgt.

Her besværliggjorde vejret dog opgaven:

– Sidst var der en del frost, og det gjorde eftersøgningen vanskeligere. Nu giver vi det et nyt forsøg, siger Jakob Christiansen til Newsbreak.dk.

Han fortæller videre, at der har været flere indikationer på, at Jane Møller har været i området.

Stillede sin cykel og forsvandt

Jane Møller cyklede torsdag 4. februar fra sin kæreste og til sit hjem i Aarhus-forstaden Aabyhøj.

Her stillede hun cyklen ved sin bopæl. Og forsvandt.

Flere eftersøgninger har ikke kunnet afklare, hvor Jane Møller er forsvundet hen.

Jane Møller beskrives som 57 år, cirka 175 centimeter høj, slank, med langt gråligt hår, der går ned til skulderen samt et lille modermærke på venstre kind.

Hun bærer ofte briller og øreringe, der hænger og er formentlig iklædt et strikpandebånd, en knælang, marineblå jakke, mørkeblå cowboybukser og brune skindstøvletter/vandresko.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu