ANNONCE

Politi på jagt: Skud affyret mod lejlighed

8. marts 2020 06:29 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet er stadig søndag morgen på Motalavej i Korsør, hvor et vindue til en lejlighed blev skudt i stykker.

Søndag morgen er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til stede på Motalavej i Korsør, hvor der natten mellem lørdag og søndag er blevet affyret skud mod en lejlighed.

(Artiklen fortsætter under videoen. Se mere video hos Local Eyes)

Det fortæller vagtchef i politikredsen, Ole Hald, til Newsbreak.dk. Han uddyber, at et vindue i en stuelejlighed er blevet knust i den forbindelse.

– Ingen personer er blevet ramt, men der var nogle, der opholdt sig i lejligheden, siger han ved sekstiden søndag morgen. Politiet fik anmeldelsen klokken 01.01.

Arbejder på sagen

Som nævnt er politifolk stadig på stedet, men der er ikke ret meget at berette på nuværende tidspunkt. Politiet har ingen anholdte i sagen, og det er blandt andet det, der skal arbejdes på søndag.

– Lidt op ad formiddagen kan vi måske sige mere. Inden da skal der foretages diverse undersøgelser af gerningsstedet, og det er vi i fuld gang med. Der er også en masse mennesker, der skal afhøres, siger vagtchefen.

Personerne, der opholdt sig i lejligheden, er umiddelbart blevet afhørt, og de har ifølge Ole Hald tilvejebragt “nogle oplysninger, der er relevante”. Han vil naturligvis ikke sige hvilke.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu