Politi på natarbejde: Nu skal disse mennesker stoppes

19. oktober 2017 05:50 | Af: Newsbreak.dk

Sydøstjyllands Politi har her i efterårsferien sendt ekstra patruljer ud på gader og stræder om natten for at stoppe en bølge af indbrud, hvor tyvene bryder ind i boliger og virksomheder.

Politi på natarbejde: Nu skal disse mennesker stoppes
Politiet sætter nu ekstra patruljer på gader og stræder om natten for at stoppe en bølge af indbrud, hvor tyvene bryder ind i boliger og virksomheder. Arkivfoto.

Mens mange virksomheder og boliger står ferietomme i denne uge, så oplever politiet, at en indbrudsbølge har ramt Sydøstjylland. Det fortæller TV SYD.

De seneste nætter er det især Kolding, der er blevet ramt. Natten til onsdag har der igen været en stribe indbrud, selvom mandskab og hunde fra Sydøstjyllands Politi har patruljeret tæt i byen.

– Vi har haft både hundevogn og flere patruljevogne på gaden og stoppet mistænkelige køretøjer og personer. Det har dog ikke ført til anholdelser, siger vagtchef Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Synlig strategi

Sydøstjyllands Politi har valgt en meget synlig og offensiv strategi i kampen mod de meget aktive tyve, der udnytter efterårsferieugen til en ekstra aktiv kriminel indsats.

– De næste nætter er vi også klar til en øget indsats, som vi kan flytte rundt i vores politikreds, hvis vi får meldinger om, at der ekstra gang i indbrud. Vi er meget interesseret i at få tip fra borgere, der ser noget mistænkeligt – og så rykker vi, lover vagtchef Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu