ANNONCE

Politi talstærkt til stede

12. oktober 2020 15:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En mand er blevet stukket med kniv - politiet har været på stedet længe.

En 38-årig mand er blevet stukket med kniv, mens han opholdt sig ved Lysedammen i Brøndby.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter. Politiet har i nogle timer været talstærkt på stedet, står det.

Offeret er på hospitalet og er meldt uden for livsfare.

Politiet har ikke yderligere oplysninger at dele med presse og offentlighed, som det ser ud lige nu.

Dog tilføjes det, at der ikke er noget, der tyder på, at hændelsen har relation til nogen form for bandekonflikt.

“Vi hører gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt i området ved 12-tiden”, skriver politiet på Twitter.

Har du brugbar information, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefonnummer 43 86 14 48.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu