Politi viser billeder og udsender efterlysning

19. marts 2019 09:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Københavns Vestegns Politi efterlyser personer bag hærværk i Vallensbæk - se her, hvad de har gjort.

Del:

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om hærværk begået mellem torsdag den 7. marts klokken 22 og fredag den 8. marts klokken 7 på Albertslundvej i Vallensbæk.

Hærværket var i form af graffiti på flere af en ejerforenings læ- og husmure samt skraldespande. Det oplyser Københavns Vestegns Politi i deres døgnrapport.

Der var skrevet ”SPK” over 20 steder i bebyggelsen. I cirka samme tidsrum var der ligeledes begået hærværk i form af graffiti i området Bjørnens, Fiskens, Hjortens, Oksens og Vædderens kvarter i Albertslund på nogle rækkehuse. Der var ligeledes skrevet ”SPK” med graffiti.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet.

Henvendelse til politiet kan ske døgnet rundt på telefonnummer 4386 1448 eller på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu