ANNONCE
Det endte galt for en af politiets patruljevogne under en udrykning natten til søndag.
Den kørte således ind i et elskab på Holmegårdsvej i Hillerød i Nordsjælland og fik fronten beskadiget.
Det bekræfter vagtchef ved Nordsjællands Politi, Christian Kobbernagel, overfor Ekstra Bladet.
– Den skulle på en udrykningsopgave i Hillerød og er kørt galt i forbindelse med det.
– Der er ikke nogen, der er kommet til skade. Hverken politifolk i bilen eller nogen andre i øvrigt, siger Christian Kobbernagel.
Se billeder af den forulykkede politibil i galleriet ovenfor.
ANNONCE