Politiet advarer om glatte veje: Mere sne på vej

11. december 2017 07:09 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Der er faldet sne flere steder i landet i de seneste døgn, og natten til tirsdag er der udbredt snevejr på vej.

Søndag var der blandt andet snevejr i Odense. Video: Local Eyes

Det vinterlige vejr har fået sit tag i Danmark, og der er henover de seneste døgn faldet sne mange steder. Søndag aften og natten til mandag har der fortsat været hvidt drys fra oven.

– Der er klart kommet mest på Kattegat-kysten fra nord for Djursland og op til Fredrikshavn, fortæller vagthavende meteorolog Trine Pedersen til Newsbreak.

Se flere videoer fra Local Eyes her

Nordjyllands Politi advarer da også om glatte veje, som allerede har sendt bilister på afveje:

Til gengæld er der i de sydøstlige egne af landet faldet mindre sne end forventet. Her viste prognosernel, at et udbredt snevejr ville ramme natten til mandag.

– Det udbredte snefald over den syd- og sydøstlige del af landet ramte noget sydligere, så det blev lidt en fuser, siger Trine Pedersen.

Nyt snevejr på vej

I løbet af mandagen bliver der klart vejr i store dele af landet, men der kan komme byger med sne eller slud. Det er fortsat Kattegat-kysten og den nordlige del af Jylland, der ser ud til at få flest snebyger. Temperaturerne kommer op på mellem frysepunktet og to graders varme.

Natten til tirsdag er der igen mulighed for en del sne over landet.

– Der kommer et nyt lavtryk med tilhørende fronter kommer op fra Den Engelske Kanal og Holland, Som giver udbredt nedbør, hovedsageligt som sne, men i de østligste egne kan det gå over i slud, siger Trine Pedersen.

Tirsdag dag bliver det mellem nul og fire grader, og de følgende dage bliver vejret mildere, så sneen vil formentlig smelte, inden ugen er slut.

 

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu