ANNONCE

Politiet advarer: Risikerer træls morgenvækning

1. juni 2020 04:42 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politiet i Sydsjælland og Lolland-Falster har lige nu særligt fokus på folk, der skylder penge.

“HAR DU IKKE BETALT? SÅ BLIVER DU VÆKKET TIDLIGT.”

Sådan begynder et opslag på Facebook fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

I opslaget advarer politiet mod, at der netop nu køres fogedaktion i kredsen.

“Det betyder, at vi tager ud til borgere, der har et mellemværende med fogeden, banker på døren midt om natten, vækker folk og tager dem med på stationen, hvor de må vente, til fogedretten åbner klokken 9.00,” skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i opslaget.

For at undgå at blive vækket midt om natten af insisterende betjente, opfordrer politikredsen til, at man sørger for at få taget kontakt til fogeden hurtigst muligt.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du er stillet, hvis du har gæld, der er overgået til inkasso.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu