ANNONCE

Politiet advarer: Såret hund er løs

14. marts 2018 21:45 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hunden er blevet skudt af en betjent, og så stak den af.

Østjyllands Politi advarer i en pressemeddelelse borgere i området omkring Lisbjerg om, at en såret hund af racen “Tibetansk Mastiff,” kan være løs.

Tirsdag blev en betjent bidt af hunden under det, politiet kalder en “politiforretning,” hvilket fik politiet til at skyde efter hunden. Dyret blev ramt, men den stak af og løb ind i den nærliggende Lisbjerg Skov.

Sidenhen har både hundens ejer såvel som politiet forsøgt at indfange den. Onsdag var politiet ude og lede med schweisshunde, men det lykkedes ikke at finde den. Hvis borgere i området har set hunden, bedes de ringe 114.

Opsøg ikke hunden

Hvis man ser hunden, skal man til gengæld ikke opsøge den. Den kan finde på at bide, og man bør derfor ringe 114 istedet.

Man kan i galleriet se, hvordan en Tibetansk Mastiff ser ud.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu