ANNONCE

Politiet advarer: Slet den!

10. september 2020 05:32 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politiet advarer mod en svindel-SMS, der forsøger at franarre kontooplysninger.

“Har du modtaget denne SMS, så slet den.”

Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter om en svindelbesked, der lige nu er i omløb.

Der er tale om en SMS, der lokker med, at man kan få udbetalt 1.116,11 kroner – men man risikerer at få franarret sine kontooplysninger, hvis man klikker på linket i beskeden, advarer politiet.

Det er langt fra den eneste svindelbesked, der lige nu florerer i Danmark.

I galleriet ovenfor kan du se et billede af den pågældende besked – samt andre svindelbeskeder du ikke skal klikke på.

Det skal du gøre

Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert og blandt andet teknisk rådgiver for både Interpol og Europol mener, at svindlerne leder efter virksomheder, som danskerne i høj grad har tillid til.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, har han tidligere fortalt til Newsbreak.

Det bedste, du som forbruger kan gøre, er at slette beskeden og ikke klikke på linket.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu