Politiet anholder mand i mystisk aktion

3. januar 2019 17:36 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Brandvæsnet rykkede ud med politiet.

Del:

Københavns Vestegns Politi har sent torsdag eftermiddag anholdt en mand i en mystisk politiaktion i et boligområde i Taastrup.

– Hvad, det drejer sig om, det vil jeg holde for mig selv, siger Brian Munck, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Newsbreak.dk.

Politiet modtog anmeldelsen tidligere torsdag, men vagtchefen vil hverken sige hvornår, eller hvad anmeldelsen reelt set drejer sig om.

Faktisk er der kun få ting, vagtchefen vil sige, og Newsbreak.dk prøvede forgæves at få uddybet omstændighederne bag anholdelsen.

– Det er et mistænkeligt forhold, men det er ikke rigtig noget i det, andet end det er mistænkeligt, siger vagtchefen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu