Nyt i sagen: Mand stukket ned

9. november 2019 08:43 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En person er fredag blevet stukket med en kniv, men ifølge vagtchefen er han i live.

En 42-årig mand er fredag aften blevet stukket med en kniv i Avedøre Stationsby i Hvidovre Kommune.

Det fortæller Torben Wittendorff, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Manden er blevet stukket i ryggen, men er ikke i livsfare, oplyser vagtchefen. Han kan natten til lørdag ikke oplyse nærmere om omfanget af mandens skader.

Herunder kan du se video fra stedet. Se mere hos Local Eyes. Artiklen fortsætter under videoen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.32 fredag.

I løbet af aftenen har politiet anholdt to mænd i forbindelse med sagen.

Af billedmateriale fra stedet fremgår det, at en af mændene blev iført en såkaldt DNA-dragt, der bruges til at sikre spor.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra stedet.

De er kørt til undersøgelse på retsmedicinsk afdeling for at klarlægge, hvorvidt og hvordan de er impliceret i sagen.

– Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, og hvor alvorligt det er, siger vagtchefen.

Episoden skete i Karetmagerporten. Politiet er færdige med undersøgelserne på stedet, oplyser vagtchefen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu