Politiet arbejder: Togtrafik var helt stoppet

22. april 2019 13:38 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Der kører ingen tog gennem Rungsted Kyst Station.

OPDATERING 15.35: DSB skriver på Twitter, at politiet er færdige med deres arbejde, og togene snart kører igen.

Politiet er i skrivende stund til stede ved Rungsted Kyst Station, hvor der ifølge DSB arbejdes ved et tog.

Der er fundet en mistænkelig pakke, skriver Ritzau.

Pakken skal undersøges af forsvarets sprængstofeksperter, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Samtlige passagerer i toget med pakken blev evakueret. Politiet fik meldingen om pakken ved 13-tiden.

DSB oplyser mandag eftermiddag, at man har bestilt togbusser, idet der ikke kører tog mellem Skodsborg og Helsingør.

På begge sider af stationen holder tog således stille.

“Vi har ikke en prognose, men forventer at få yderligere information hurtigt”, skriver DSB.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu