ANNONCE

Politiet deler foruroligende nyt om efterlyst

11. august 2020 20:04 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Einar har været væk siden den 6. august.

Politiet deler foruroligende nyt om efterlyst
Forsvundne Einar er fundet død. Foto: Presse-fotos.dk.

Opdatering: 

Einar er fundet død.

Original artikel:

Nordsjællands Politi beder igen offentligheden om hjælp til at finde 86-årige Einar, der har været forsvundet i en lille uge, siden torsdag aften, da han omkring klokken 21.30 forsvandt fra sin bolig på plejecentret Trongårdsbakken i Vejby.

Politiet vurderer ikke længere, at Einar kan klare sig selv, og hos politiet håber man, at borgere i nærområdet vil holde øje med haver, carporte, skure og andre steder, hvor Einar kan tænkes at have søgt ly.

Einar er 175-180 centimeter høj. Han har kort hår, pæreformet krop og bærer briller, ternet skjorte og lange bukser.

Politiet har ledt efter Einar i området og gjort brug af både betjente, hunde og frivillige kræfter, uden at det har ført til, at Einar er blevet fundet.

Man har haft betjente ude og lede i haver, carporte og ulåste redskabsskure. Man har også gennemgået videoovervågning fra Lokalbanen, uden at man har fået en bedre idé om, hvor Einar er søgt hen.

Har Einar fået et lift?

Politiet oplyser, at Einar er kendt for at kunne komme vidt omkring på egen hånd, og at han desuden har haft et ved at falde i snak med andre.

Derfor er der en mulighed for, at Einar har fået et lift af en bilist, der har set ham gå langs en vej. Derfor kan Einar være endt længere væk, end hidtil først antaget, og Nordsjællands Politi oplyser, at Einar måske er forsvundet ud af politikredsen.

Har man set Einar, bedes man kontakte politiet på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu