Politiet: Drab og usømmelig omgang med lig

24. marts 2020 13:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Et par mistede på bestialsk måde livet i maj 2019. Nu er skal en ung mand for retten.

28. maj 2019 mistede to personer livet i et hus på Bytoften i Blåvand.

En var blevet dræbt, en anden døde af kulilteforgiftning i en brand.

Nu er en 20-årig tysk statsborger blevet tiltalt for at have forvoldt en 61-årig mand og en 85-årig kvindes død.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Den dengang 19-årige mand blev hurtigt dengang fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig syldig.

I grundlovsforhøret fremgik det ifølge JV.dk, at den 19-årige er tiltalt for at have slået den 61-årige ihjel med et ikke defineret antal slag i ansigtet med et stump instrument.

Det kom også frem, at drabet er foregået et sted i tidsrummet mellem klokken 00.07 og klokken 03.11.

Drab, brandstiftelse og usømmelig omgang med lig

Umiddelbart i forlængelse heraf brændte den 61-åriges hjem på Bytoften ned, og manden var derinde. Det samme var hans samlever – en 85-årig kvinde – og hun døde af kulilteforgiftning.

Den 20-årige er tiltalt for at have dræbt den 61-årige mand, tiltalt for usømmelig omgang med liget samt tiltalt for kvalificeret brandstiftelse, der førte til, at den 85-årige kvinde afgik ved døden, og at der skete omfattende skader på bygningen.

Naboer har tidligere over for Newsbreak givet udtryk for, at branden må være opstået mellem klokken 2.30 og 03 natten til den 28. maj. Du kan læse Newsbreak.dks dækning af sagen her:

Naboen fundet dræbt i brand: -Man får et gys

To døde i brand: Villavej på den anden ende

Dødsbrand: Uhyggelige detaljer kom frem i retten

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu