Politiet efterforsker brand i beboelsesejendom

26. marts 2019 22:08 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet efterforsker brandårsagen til en brand i en etageejendom.

Tirsdag aften fik beredskab og politi en melding om en alarm i en etageejendom i Folehaven i København.

Et større opbud af brandfolk bevirkede, at der på et tidspunkt var spærret i området.

– Vi får alarmen klokken 18.39, siger Lars Westerweel, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Branden gjorde, at flere lejligheder måtte evakueres.

Arbejder på stedet

Vagtchefen fortæller videre, at der stadig tirsdag aften klokken 21.30 er politi på stedet, da brandårsagen skal efterforskes.

– Der er ingen tilskadekomne, siger Lars Westerweel.

Lars Westerweel kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, om de evakuerede har kunnet vende tilbage til deres lejligheder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu