Politiet efterforsker ved domkirke

12. juni 2019 11:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

I forbindelse med en hemmeligholdt sag er Østjyllands Politi til stede ved Domkirken i Aarhus onsdag formiddag.

Politiet efterforsker ved domkirke
Østjyllands Politi havde gang i en større opgave her i området. Arkivfoto: Scanpix

Østjyllands Politi leder i skrivende stund efter spor omkring Domkirken i det centrale Aarhus, skriver Århus Stiftstidende. I den forbindelse er der opsat en større afspærring i området, skriver avisen.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, men vores opkald besvares for nuværende ikke.

– Vi undersøger en hændelse, vi ikke ønsker at udtale os nærmere om. Der vil formentlig gå nogle timer, inden vi er klar til at ophæve afspærringen, siger kommunikationsmedarbejder Janni Lundager fra Østjyllands Politi til Stiften.dk.

Det er efter sigende primært Rosensgade, der er spærret. Avisen skriver, at Rosensgade er spærret fra Hotel Royal og hen mod Mejlgade, hvor også en del er lukket for fodgængere og trafikanter.

Newsbreak.dk følger sagen ..

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu