ANNONCE

Politiet efterlyser ejere af dyrt værktøj

18. februar 2021 11:03 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Man kan både få sine ting tilbage - og hjælpe politiet

Hjælp Nordsjællands Politi med at stykke en større sag sammen.

Og få samtidig en masse dyrt værktøj med hjem.

Lyder det fristende?

Det er det måske også, det kræver dog at man er den retmæssige ejer af værktøjet.

For Nordsjællands Politi skriver på Facebook, at de er i gang med at optrevle en større sag om tyverier fra varebiler i landsdelen.

I den forbindelse er man kommet en masse værktøj i hænde, man ikke ved, hvor stammer fra.

Kan man genkende det som sit eget, og fortælle hvor og hvornår det er blevet stjålet, kan man hjælpe politiet videre med sagen – og forhåbentlig hjælpe med at finde gerningsmændene.

Se værktøjet i galleriet over artiklen.

Skriv til politiet på aos002@politi.dk, hvis du kan genkende noget af værktøjet.

Se politiets efterlysning på Facebook.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu