ANNONCE

Politiet efterlyser ejere af dyre designermøbler

17. december 2019 13:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Politiet beder borgerne om hjælp til at finde ejerne af dyre designermøbler.

Sydøstjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde ejerne af en hel række dyre designermøbler.

Artiklen fortsætter under videoen

Møblerne stammer formentlig fra indbrudstyverier.

Når vi har fundet ejerne, kan vi kæde møblerne m.m. sammen med et konkret indbrud og dermed få stillet den eller de skyldige til ansvar for forbrydelsen. Tag derfor et godt kig på billederne for at se, om du genkender dem – og del meget gerne opslaget med andre, så vi får flest mulige øjne til at kigge på dem“, skriver Sydøstjyllands Politi på Facebook.

Sydøstjyllands Politi fandt frem til genstandene, da de onsdag den 11. december foretog en række ransagninger på flere adresser i Horsens.

For flere år siden

Ved ransagningerne blev der fundet flere genstande, herunder møblerne på billederne, som politiet formoder stammer fra indbrudstyverier.

Vi har konstateret, at nogle af de fundne genstande stammer fra indbrud for flere år siden. Vær dog opmærksom på, at selvom genstandene blev fundet ved ransagning på adresser i Horsens, kan indbruddene være sket andre steder i landet“, skriver politiet videre.

Genkender du møblerne, så kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu