Politiet efterlyser: Skød vildt ved drabsforsøg

16. oktober 2018 10:05 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Københavns Politi efterlyser en gerningsmand til et drabsforsøg begået i Københavns nordvestkvarter i februar.

Video: Københavns Politi
Del:

Den 21. februar 2018 blev en 28-årig mand forsøgt dræbt af en gerningsmand, der steg ud ad en VW Passat og løb over mod ham og affyrede flere skud. Det skete klokken cirka 21.35 på adressen Bygmestervej 15 i København NV.

Efter optrinnet løb manden tilbage i bilen og satte sig ind på højre forsæde, hvor ham og bilens chauffør flygtede væk. Manden har siden da været på fri fod, og Københavns Politi håber nu at finde ham ved at offentliggøre video fra episoden.’

Bilen, de to flygtede i, blev senere fundet udbrændt på en parkeringsplads i Ballerup. Den havde registreringsnummer AR 95501, og var blevet stjålet mellem jul og nytår 2017 i Hedehusene på Sjælland.

Københavns Politi håber, at offentliggørelsen af videoen fører til, at gerningsmanden kan genkendes, siger politikommissær Carsten Lerbjerg i en pressemeddelelse:

“Københavns Politi Afdelingen for Organiseret Kriminalitet har valgt at offentliggøre vedhæftede video i håb om, at nogen kan genkende personen i mørkt tøj, der afgiver skud, eller kan give oplysninger om, hvem der har haft rådighed over Passaten i perioden efter brugstyveriet og indtil bilen bliver brændt af. Det er politiet opfattelse, at gerningsmanden iført mørkt tøj kan genkendes ud fra beklædning, statur og gang/løbestil,” siger politikommissær Carsten Lerbjerg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu