Politiet efterlyser suspekt polsk varevogn

12. januar 2019 13:23 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Fyns Politi efterlyser en varevogn på polske plader, der er indblandet i et mistænkeligt forhold.

Politiet efterlyser suspekt polsk varevogn
Ifølge politiet drejer det sig om en blå VW Transporter. (Foto: Wikimedia Commons)

En suspekt, polsk varebil er flere gange lørdag formiddag blevet spottet i den fynske by Strib.

Her kører bilen rundt i et dyrt villakvarter, mens personen på bilens passagersæder filmer husene i området, lyder det fra Fyns Politi.

Det har fået politiet til at udsende en efterlysning på bilen.

Fyns Politi fortæller, at drejer sig om en blå Volkswagen Transporter.

Den er som bekendt på polske nummerplader, og registreringsnummeret er EZDUX99.

Har du set bilen, så hører Fyns Politi meget gerne fra offentligheden på telefon 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu