ANNONCE

Politiet efterlyser to mistænkt for indbrud

3. april 2020 22:45 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet sidder klar på 114, hvis man kan hjælpe.

Københavns Vestegns Politi efterlyser to mænd, der er mistænkt for at have begået indbrud flere steder i kredsen, blandt andet i Høje Taastrup, Brøndby og Hvidovre.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at den ene af de to er kendt af politiet. Faktisk ved man godt, hvem han er, man ved bare ikke, hvor han er.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Manden, der af politiet kaldes “A” er 33 år gammel og fra Østeuropa, og han er mistænkt for at være involveret i mindst otte indbrud på Vestegnen samt flere indbrud i Nordsjælland.

”Vi har ledt efter ham og hans makker i en periode – og nu har vi vurderet, at vi har brug for offentlighedens hjælp til at fastslå, hvor han gemme sig mellem de mange indbrud han er mistænkt for, siger lederen af Indbrudsgruppen, politikommissær Tue Lauenblad, i pressemeddelelsen.

Hjælp hinanden

I en anden pressemeddelelse opfordrer politiet borgere til at holde øje for hinanden, så antallet af indbrud kan komme længere ned.

På nuværende tidspunkt er antallet af indbrud halveret i forhold til, hvordan det normalt ser ud hos Københavns Vestegns Politi, men hos politiet er man ikke tilfredse.

”I denne corona-tid, hvor mange arbejder hjemmefra, vil vi opfordre til, at man bruger lidt af tiden på det gode naboskab og holder øje med hinandens huse”, siger politikommissær Tue Lauenblad i pressemeddelelsen.

De to efterlyste mænd har følgende signalementer: 

A er 33 år, 178 cm. høj, almindelig af bygning, hvid i huden og europæisk af udseende, mellemlangt mørkt hår, blå øjne og overskæg. På billedet har han mørk kasket på hovedet, mørk jakke, mørke bukser, mørke sko med hvid kant og bærer en sort taske med hvide stafferinger.

B er 25-30 år og mellem 185-190 cm høj og almindelig af bygning og europæisk at udseende. På billedet er han iført grå/blå tophue, sort jakke med 4 lommer foran, blå jeans og mørke sko.

Hvis man kan hjælpe politiet med at finde de to mænd, bedes man kontakte Københavns Vestegns Politi på 114.

Man kan i galleriet til denne artikel se fotos af de efterlyste.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu