ANNONCE

Politiet er på jagt efter røveri

13. marts 2021 15:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

To røvere slap væk med ure fra forretning efter overfald på ekspedient

Politiet er på jagt efter røveri
Politiet er på sagen. Genrefoto.
En ekspedient i en urforretning på Østerbro i København blev lørdag formiddag offer for to røvere.

Lidt før klokken halv tolv gik røverne ind i forretningen, hvor ekspedienten blev udsat for vold.

– De tildeler den forurettede knytnæveslag, så han falder om. Han er blevet bragt til skadestuen for at blive tilset, fortæller Henrik Svejstrup, der er vagtchef hos Københavns Politi.

Røverne stak af fra stedet med nogle ure fra forretningen. Ekstra Bladet skriver, at forretningen ligger på Øster Farimagsgade.

Sagen efterforskes

Politiet foretager lørdag eftermiddag undersøgelser på og omkring gerningsstedet og efterforsker i øvrigt sagen i håbet om at pågribe gerningsmændene.

Urmagere, guldsmede og smykkeforretninger er jævnligt udsat for røverier, da deres varer har en betydelig værdi. I de senere år har der været en række af den type røverier.

Tidligere så man jævnligt røverier mod banker og posthuse, men den slags er nærmest historie. Der findes i dag kun få posthuse, og disse håndterer ikke kontanter i samme omfang som tidligere. Og de fleste banker er i dag pengeløse.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi. 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu