ANNONCE

Politiet har styr på mystisk kuffert

7. august 2019 10:12 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet er på sagen.

Politiet har styr på mystisk kuffert
Rådhuset i Lemvig er evakueret. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Opdatering: 

Afspærringen ved rådhuset i Lemvig er ophævet, og evakueringen er droppet. Det viser sig, at den kuffert, der startede hele affæren, du kan læse om i denne artikel, var til politiet.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at en lovlydig borger havde afleveret kufferten, der var fundet som hittegods, på rådhuset, da politiet har kontor her. Det er uvist, om kuffertens ejer sidenhen er blevet fundet.

Original artikel:

Lemvig Kommunes rådhus er onsdag formiddag blevet evakueret. Midt- og Vestjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at der er fundet en mistænkelig kuffert.

” I den anledning foretages evakuering i og om omkring bygningen. Politiet opfordrer alle til at holde sig væk fra bygningen,” skriver politiet i pressemeddelelse.

DR skriver, at politiet har tilkaldt bomberyddere fra Skive, og fra politiets vagtchef får DR at vide, hvorfor politiet gør, som de gør.

– Det ville være uprofessionelt set i lyset af nattens begivenheder bare at gå hen og åbne, siger vagtchef Ralf Hove til DR Nyheder.

Han taler om den eksplosion, der ramte Skattestyrelsen tirsdag.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu