ANNONCE

Politiet i stor kontrol: Blev du blitzet?

7. januar 2020 22:57 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er fokus på trafikken omkring skolerne i disse uger.

Politiet er massivt til stede ved landets skoler.

Det er der en grund til: Der sættes fokus på trafikken efter juleferien.

Det har vist sig at være en god ide.

I hvert fald har mange stadig svært ved at overholde fartgrænserne.

Artiklen fortsætter under videoen

I det syd- og sønderjyske havde politiet tirsdag fotovogne ude tre steder. Det fik blitzen til at lyse i alt 34 gange – heraf var 13 til et klip.

I Adsbøl ved Sønderborg blev de 13 klip uddelt. Og en bilist kørte 89 kilometer i timen ved skolen. Det rækker til en betinget frakendelse.

“89 km/t i by-zone, endda på en skolevej hører ingen steder hjemme”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, i et tweet.

Tirsdag eftermiddag holdt en fotovogn i Lysabild på Als. Her blev der snuppet fire bilister. En kørte dog hele 102 kilometer i timen i en 60-zone.

“Det giver en betinget frakendelse, samt krav om orienterende køreprøve”, skriver politiet.

Ved Tinglev skole passerede 1600 bilister fotovognen. Her gik det bedre: Der blev taget ni bilister – umiddelbart ingen til klip.

På Aabenraavej i Haderslev blev otte bilister taget.

Kampagnen fortsætter de næste uger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu