ANNONCE

Politiet i tog-aktion

15. oktober 2020 22:48 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Mere end 2.700 personer blev tjekket.

Sidste tirsdag aften – den 6. oktober – kørte en større civilklædt politistyrke rundt på hele Vestegnen i S-togslinjerne A, B og C med revisorer fra DSB og besøgte en række S-stationer – blandt andet i Høje-Taastrup, Ishøj, Ballerup og Herlev.

DSB- og politifolk har før afspærret en hel S-station for at kontrollere alle rejsende – og aftenen efter, onsdag den 7. oktober, kom turen til Friheden S-station i Hvidovre.

– Vores betjente får en del positive kommentarer med på vejen i S-tog og på stationerne – det virker som om, folk er glade for at se os, og det glæder mig, for et vores formål med at patruljere i togene er at gå efter dem, som skaber utryghed for andre, siger politidirektør Kim Christiansen.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 

Våben og stoffer

Ved de to store fællesaktioner fik omkring 2.700 rejsende kontrolleret billetter af DSB-revisorer, mens politiet visiterede en række mistænkelige personer og udstedte bøder for blandt andet at besidde euforiserende stoffer, peberspray og knive.

I juni og september var det S-stationerne i Rødovre og Herlev, som blev afspærret og hvor hhv. 800 og 1.500 blev billetkontrolleret af DSB med hjælp fra politiet, som også her udskrev en række bøder.

– Det skal være trygt og sikkert at tage S-toget og færdes på stationerne på Vestegnen, og i den kommende tid vil vores betjente patruljere mere begge steder på forskellige tider af døgnet, siger Kim Christiansen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu