ANNONCE
Fyns Politi jagter lige nu en 34-årig mand, der er stukket af i sin bil efter at have begået grov vold mod sin stedsøn.
Manden har slået sin fireårige stedsøn i hovedet og sparket ham flere gange på kroppen. Ifølge politiet er der synlige skader på barnets krop.
Den 34-årig er flygtet med sin biologiske søn på blot halvandet år i bilen. Fyns Politi vurderer, at den 34-årige far ikke er i stand til at tage sig af sit lille barn.
Familieafdelingen i Svendborg frygter, at manden kan skade sit barn, hvis det bliver vanskeligt under flugten.
Moderen til de to børn er indlagt på en kriseafdeling.
Manden kører i en Mørkegrøn Suzuki Baleno med registreringsnummeret ZY 33701.
Politiet oplyser, at manden har familiemæssig relation til Østjylland.
Ret henvendelse til politiet på nummer 114, hvis du ved noget.
ANNONCE