ANNONCE

Politiet klar med svar om dødfunden

4. november 2020 20:03 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En 54-årig mand blev fundet død på parkeringsplads. Nu lukker politiet sagen.

Politiet klar med svar om dødfunden
Den 54-årige blev fundet død, og det fik hurtigt politiet til at rykke ud. Foto: Presse-fotos.dk

Politiet mente indledningsvis, at det var mistænkeligt, at en 54-årig mand tirsdag morgen blev fundet død på en parkeringsplads i Kolding. Onsdag er afdøde blevet obduceret, og politiet lukker nu sagen.

Når personer bliver fundet døde, og det ikke umiddelbart er muligt at finde svar på, hvorfor de er døde, bliver sagen behandlet som et mistænkeligt dødsfald. Det sker for eksempel, når afdøde ikke i udgangspunktet har en alder, der er forenelig med dødsfald.

Ved et mistænkeligt dødsfald, efterforskes sagen som en drabssag. Derfor sikres der eventuelle spor og foretages dybdegående undersøgelser af afdøde og findested. På den måde har politiet de oplysninger, hvis det senere viser sig, at der er sket en forbrydelse.

Der blev derfor blandt andet tilkaldt tekniske efterforskere og en retsmediciner, der gennemførte undersøgelser på og omkring findestedet“, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Undersøgelserne har vist, at der ikke er tale om, at manden har været udsat for noget kriminelt, oplyser politiet: “Der er i dag blevet gennemført en obduktion af den afdøde. På baggrund af de samlede undersøgelser er der ikke fundet tegn på, at der skulle være begået en forbrydelse“.

Klokken syv tirsdag morgen modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at manden var fundet død på parkeringspladsen ved Sydbanegade i Kolding, der hurtigt blev spærret af.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu