Politiet massivt til stede: Undersøger skud-anmeldelse

21. marts 2018 21:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet er talstærkt mødt op.

Københavns Politi undersøger onsdag aften et større område ved højhusene Bellahøjhusene i området Bellahøj i København. Der er indløbet flere anmeldelser om, at der er affyret skud på stedet.

Vagtchef Henrik Moll fra politiet fortæller til Newsbreak.dk, at det for nuværende ikke endeligt er afgjort, hvor vidt der faktisk ér blevet affyret skud på stedet.

Han siger ved 21.30-tiden, at politiet fortsat arbejder på stedet. Billeder, som Newsbreak.dk kan bringe fra stedet, viser, at politiet er talstærkt i området.

Seks skud

Politiet fik ifølge Ritzau den første anmeldelse om skud klokken 19.47 onsdag aften. Ved 20.30-tiden fortalte Moll, at der skal være affyret i alt seks skud, hvis anmeldelserne holder stik.

– Vi har ingen meldinger om, at nogen skulle være ramt, og foreløbig har vi heller ikke fundet andre tegn på, at der skulle være skudt, sagde vagtchefen til Ritzau.

Bellahøjhusene er mere end 60 år gamle og blev opført og kendt som Danmarks første skyskrabere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu