Politiet nedkæmper og fanger alligator

12. juli 2019 22:07 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En alligator skabte frygt i Rødovre.

En fredag aften hvor det meste er stille og roligt. Så blev Københavns Vestegns Politi kaldt ud til en anderledes opgave.

– En god borger i Rødovre fandt denne væmmelige alligator, skriver politiet på Twitter.

I opslaget på det sociale medie følger et billede af en alligator i græsset. Politiet skriver videre, at alligatoren angiveligt hvæsede, hvis man kom tæt på.

– Vi rykkede ud… og nedkæmpede uhyret, skriver politiet videre.

Men det viste sig, at alligatoren egentlig bare var lavet af plastik.

– Indrømmet…. Den så farligere ud på det billede vi modtog fra anmelderens have i Rødovre, skriver vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

Hvor alligatoren kom fra melder historien ikke noget om.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu