ANNONCE

Rykker massivt ud efter foruroligende anmeldelse

2. marts 2021 13:07 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En enkelt person er siden blevet anholdt

Københavns Politi har tirsdag eftermiddag anholdt en mand, efter at politiet modtog anmeldelse om, at flere personer gik rundt med pistoler i S-tog, der var kørt fra Københavns Hovedbanegård mod Nørreport Station omkring klokken 11.35.

Anmeldelsen lød på, at der var tale om tre bevæbnede personer, men da politiet fandt frem til de tre mænd, viste det sig, at det kun var én af dem, der havde haft fat i det, der siden viste sig at være legetøjspistoler.

Manden er nu anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det oplyser Københavns Politi til Newsbreak.dk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu