ANNONCE

Politiet skal lære noget nyt

19. december 2020 12:18 | Af: Newsbreak.dk

Der skal tages bedre hånd om offeret, når en borger anmelder en sag om vold, voldtægt eller stalking. Over de næste to år bliver 125 betjente videreuddannet til at håndtere netop den slags sager.

Politiet skal lære noget nyt
Der er afsat penge til at forbedre politiets indsats for voldtægtsofre. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix)

(Citathistorie fra Kristeligt Dagblad)

Havde du en kort kjole på? Hvor meget havde du fået at drikke? Havde I flirtet tidligere på aftenen?

Spørgsmålene kan være relevante for efterforskningen, når en kvinde anmelder en voldtægt. Men de kan også medføre ubehag og fremtvinge en følelse af måske selv at have haft en del af skylden for voldtægten.

Det er en af grundene til, at man med det politiforlig, som regeringen sammen med en række andre partier vedtog i tirsdags, vil styrke både indsatsen og retssikkerheden for ofre, som anmelder blandt andet voldtægter og vold. Særligt når det er foregået, hvor offer og gerningsmand har en nær relation, skriver Kristeligt Dagblad.

Konkret bliver der med forliget afsat penge til oprettelsen af specialiserede hold i landets politikredse, og til at politiet videre- og efteruddannes i at håndtere blandt andet volds- og voldtægtssager.

Flere steder i landet er politiet faktisk allerede i gang, forklarer Lars Krogsgaard, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi. Her leder han en gruppe, som skal gennemføre et kulturprojekt i politikredsen, hvor hovedtemaet er vold i nære relationer.

– Vi har særligt fokus på at tage os af de ofre, der anmelder forbrydelser begået af folk, de har en nær relation til. Det kan for eksempel være vold, voldtægt eller stalking, siger Lars Krogs­gaard og fortsætter:

– Målet er at sikre, at borgere, der anmelder disse former for forbrydelser, føler sig set, hørt og taget seriøst af politiet, uanset hvordan sagen så senere ender.

Politiet har manglet viden

Ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach vil en styrket politi-indsats for ofrene betyde et klart fremskridt for borgernes retssikkerhed, særligt for voldtægtsofre. Hun mener ikke, at der har ligget onde intentioner bag politiets ageren i sagerne hidtil, men at den derimod har været udtryk for manglende viden.

– Det er enormt vigtigt, at man, når man anmelder en voldtægt, bliver mødt af politifolk og efterforskere, som forstår sig på den slags forbrydelser og forstår, hvorfor ofre nogle gange reagerer på måder, der kan forekomme os andre irrationelle, siger Trine Baumbach.

Hun henviser til, at det ikke er unormalt, at et voldtægtsoffer foretager sig helt almindelige dagligdagsting – som at lave en kop kaffe – lige efter en voldtægt. Det skyldes et forsøg på at genvinde en form for normalitet og kontrol over livet.

– Og det kan, hvis en efterforsker ikke er klar over, at det er en almindelig reaktion, være med til at underminere et offers troværdighed, siger hun.

Trine Baumbach forklarer, at man selvfølgelig vil blive stillet nærgående spørgsmål, når man anmelder en voldtægt. Men at det ikke er det samme, som at man skal mødes med mistro.

– Man kan sammenligne det med, hvis jeg anmelder et indbrud. Der bliver heller ikke straks stillet spørgsmålstegn ved, om det kunne være min egen skyld, fordi jeg har stillet mine designermøbler, så de kunne ses ude fra gaden, siger hun.

– Og vi ved fra undersøgelser af voldtægtsofre, at nogle anmeldere har følt sig mødt med en mistro til, om de selv kunne være skyld i voldtægten, tilføjer Trine Baumbach.

Undgå de uheldige tilfælde

Lisbeth Jessen, der er direktør for organisationen Danner og tidligere vicepolitiinspektør, er også glad for, at der i forliget er lagt op til, at der i landets politikredse bliver fokuseret yderligere på at tage hånd om ofrene.

Hun fortæller, at politiet allerede er blevet langt dygtigere til at håndtere ofre for vold og voldtægt, men at der stadig er plads til forbedring.

– Der er nogle uheldige tilfælde, hvor fokus bliver lagt på anmelderen i stedet for på gerningsmanden. Det nytter ikke, at man som det første spørger et voldsoffer om, hvorfor han eller hun ikke bare gik sin vej, når døren ikke var låst. Eller påpeger over for et voldtægtsoffer, at hun havde en meget kort kjole på, siger Lisbeth Jessen.

Hun mener, at der selvfølgelig skal stilles kritiske spørgsmål, hver gang en borger anmelder en forbrydelse. Men volds- og voldtægtssager skal ikke mødes med en særligt kritisk tilgang, fordi man muligvis har en idé om, at der er mange falske anmeldelser på området, påpeger hun.

– For det er der ikke. Der er eksempelvis langt flere falske anmeldelser af tyveri, siger Lisbeth Jessen.

Hos Enhedslisten, der er et af partierne bag forliget, er retsordfører Rosa Lund især glad for, at der vil blive taget bedre hånd om voldtægtsofre.

– Vi ved, at en del afholder sig fra at anmelde voldtægter, fordi de er nervøse for at komme til at føle sig udskammet og blive pålagt en del af skylden for voldtægten hos politiet. Det forsøger vi at gøre op med nu, siger hun.

Fra 2021 til 2023 vil der ifølge politiforliget blive videre- og efteruddannet op til 125 politibetjente på tværs af landets politikredse til at styrke indsatsen for ofrene.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu