Politiet søger vidner efter grim trafikulykke

28. juni 2019 22:22 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En cyklist og en motorcyklist stødte torsdag sammen i Skagen. Meget mere ved politiet ikke.

Politiet søger vidner efter grim trafikulykke
Motorcyklisten har pådraget sig svære hovedskader. Arkivfoto.
Del:

Hvad politiet i første omgang troede blot var et banalt færdselsuheld i Skagen, har udviklet sig til en grim ulykke.

En cyklist og en motorcyklist kørte torsdag eftermiddag sammen i feriebyen, og det har vist sig, at motorcyklisten er kommet slemt til skade, skriver Nordjyske.

Ved ulykken ramte motorcyklisten cyklen på baghjulet, hvorefter han mistede herredømmet over motorcyklen. Eller også havde han allerede mistet herredømmet inden. Det er uvist. Og det er noget af det, politiet gerne vil have opklaret. Også om færdselsloven er overtrådt, for eksempel ved at en har kørt over for rødt lys.

Den 58-årige har pådraget sig alvorlige hovedskader, mens pigen har slået stykke af en tand og fået en skramme på læben.

Artiklen fortsætter under videoen

Det fortæller politikommissær Kristian Thomsen fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn til avisen:

– Det har vist sig, at den 58-årige mandlige motorcyklist har fået alvorlige hovedskader, og vi har derfor ikke kunnet afhøre ham. Umiddelbart var der ingen vidner til ulykken, men vi vil meget gerne høre fra personer, der har set gerne selve sammenstødet, men ellers måske har set cyklisten eller motorcyklisten umiddelbart før ulykken skete. Det virker lidt mystisk, hvad der er sket, siger han til Nordjyske.

Politiet opfordrer derfor vidner til uheldet til at melde sig til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu