ANNONCE

Politiet søger vidner efter stenkast mod bilist

22. april 2020 07:14 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Københavns Vestegns Politi afspærrede en del af Hillerødmotorvejen efter anmeldelse.

Tirsdag aften blev en del af Hillerødmotorvejen ved Værebro spærret af politiet.

Grunden var, at en ukendt gerningsmand kastede en sten fra en bro ned mod en bilist på Hillerødmotorvejen nær Værebro, oplyser politiet.

Anmeldelsen modtog politiet klokken 18.34, og episoden skete umiddelbart forinden.

Gerningsstedet er broen ved afkørsel 7 mod nord på Hillerødmotorvejen.

Bilisten blev ikke ramt, og han har fortalt, at han så en mørkklædt person oppe på broen, oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Derfor vil Københavns Vestegns Politi gerne høre fra eventuelle vidner, der var i området, og som også bemærkede den mørkklædte.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis du skulle have oplysninger i sagen.

Tirsdag aften afspærrede politiet et stykke af motorvejen i forsøget på at finde spor i sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu