Politiet spærrede motorvej efter mistanke om stenkast: Her er forklaringen

14. november 2018 07:58 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politiets efterforskning har vist, at der ikke var tale om et stenkast, da en bilist blev ramt af ukendt genstande på Amagermotorvejen tirsdag aften.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, blev Amagermotorvejen sent tirsdag aften spærret for trafik i vestgående retning mellem <20> København C og Kalvebodbroerne.

Ifølge politiet skyldtes det, at man undersøgte et “mistænkeligt forhold”, og senere forlydender gik på, at der muligvis havde været kastet sten mod en bil.

Politiets undersøgelser viser dog nu, at det ikke var tilfældet, udtaler vagtchef ved Københavns Politi, Michael Andersen, til Ekstra Bladet.

– Vi kan nu afvise, at der har været kastet med sten eller andet. Bilen kan måske være blevet ramt af noget vand fra en lastbil. Men det er rene gisninger, siger Michael Andersen til Ekstra Bladet.

Motorvejen blev forholdsvist hurtigt åbnet igen efter politiets undersøgelser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu