ANNONCE

Politiet svømmer i ulovligt peberspray

7. september 2019 14:32 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der har i årets første otte måneder været over 100 sager med ulovlig peberspray.

Politiet svømmer i ulovligt peberspray
(ARKIV) Peberspray i hånden. Peberspray bliver lovligt i Danmark fra 1. januar 2019. I år har Toldstyrelsen konfiskeret flere hundrede ulovlige pebersprays. Politi og våbenhandlere vurderer, at kunderne er forvirrede over den nye lovgivning. Det skriver Ritzau, lørdag den 23. februar 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

I de første otte måneder af 2019 har Syd- og Sønderjyllands Politi haft 106 sager, hvor de i samarbejde med Toldstyrelsen, har fået konfiskeret peberspray. der er blevet sendt via forsendelser.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 12. juni i år konfiskerede de danske toldere i Københavns Internationale Postcenter tre beholdere med peberspray – de skulle have være sendt til en 59-årig kvinde i Esbjerg.

Det er ottende gang siden nytår, at kvinden har fået konfiskeret de ulovlige beholdere – i alt er 44 dåser med peberspray blevet konfiskeret.

183 beholdere

Siden nytår har det været lovligt at købe peberspray til selvforsvar i Danmark. Men købet er kun lovligt, hvis det bliver foretaget hos en godkendt forhandler i Danmark.

I de 106 sager er ialt 183 beholdere blevet konfiskeret.

Vi må desværre konstatere, at en del borgere ikke har været opmærksom på reglerne, inden de begyndte at købe peberspray. Og derfor råber vi vagt i gevær, så borgerne ikke falder i, da vi hellere vil forebygge end skrive bøder ud. For langt hovedparten af de 106 sager drejer det sig om, at en borger i et enkelt tilfælde har købt en enkelt peberspray – og så har fået sig en forskrækkelse, når sprayen er blevet konfiskeret. Og heldigvis har vi udelukkende få sager om køb af en håndfuld og deromkring – og så den enestående sag med de 44 pebersprays, oplyser vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

En ulovlig peberspray bliver takseret med en bøde på 3.000 kroner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu