Politiet udsendte advarsel om farlig brand

13. februar 2018 06:23 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Natten til tirsdag advarede politiet borgere i Nyborg om farlig røg.

Video: Local Eyes

Natten til tirsdag udbrød der brand i farligt affald på virksomheden Fortum i Nyborg. Fortum, der ligger på Lindholmvej, er tidligere kendt som Kommunekemi.

Branden fik klokken 03.22 politiet til at udsende en officiel beredsskabsmeddelelse med en advarsel til borgere i området omkring Fortum. Branden udsendte røg, som kunne være farlig at indånde.

Se flere videoer hos Local Eyes

– Personer i det berørte område skal holde sig inden døre, lukke døre og vinduer samt slukke for evt. ventilationsanlæg, lød opfordringeni beredskabsmeddelelsen.

Klokken 05.04 blev advarslen afblæst igen.

Fyns Politi oplyste dog, at der stadig var slukningsarbejde i gang ved branden, og borgere i området blev fortsat opfordret til at søge læge, hvis de oplever ubehag.

Newsbreak.dk har uden held forsøgt at kontakte Fyns Politi for yderligere oplysninger om branden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu