Politiet undersøgte forkert gerningssted

11. marts 2019 17:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

På havnen i Vejle blev et område ved Stævnen afspærret, men det viste sig, at gerningsstedet var et helt andet sted.

Video: Local Eyes

Mandag eftermiddag var Sydøstjyllands Politi talstærkt til stede på havnen i Vejle, hvor en efterforskning i skrivende stund er i fuld gang. Vagtchef Jeppe Thranum bekræftede politiets tilstedeværelse, men var oprindelig ellers noget fåmælt.

Se mere video hos Local Eyes. 

Siden en anmeldelse ved 15-tiden, der kom ind gennem 112, tog politiet opstilling i området ved Stævnen på havnen. Ifølge politiet var der muligvis tale om et internt opgør.

– Der er noget personfarligt i det, men jeg kan ikke sige, hvad der er sket, eller hvad der ligger til grund, sagde vagtchefen til Newsbreak.dk.

Efterfølgende afsløres det dog, at der med al sandsynlighed er tale om et narkoopgør, og det viste sig som sådan også, at gerningsstedet var et helt andet sted, end netop Stævnen.

– Vi troede i første omgang, at knivstikkeriet også havde fundet sted på Stævnen, og derfor foretog vi en gerningsstedsundersøgelse der, fortæller vagtchefen sent mandag aften til Vejle Amts Folkeblad. 

Politiet fandt nemlig hurtigt ud af, at der var tale om et knivstikkeri, der var sket på et lille område i Skyttehusgade, som politiet derfor fik undersøgt og ifølge lokalavisen sikret bloddråber fra.

Den tilskadekomne var også ham, der selv ringede 112. Han, en 29-årig mand, skulle efter sigende købe narkotika af en 17-årig dreng, der endte med at jage en kniv i benet på.

Politiet har anholdt den 17-årige, og tidligt i forløbet forsikrede Jeppe Thranum Newsbreak.dk om, at der ikke var tale om livsfare.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu